- 250 ml vandfast lim baseret på polyurethan
- Nem at påføre og kan anvendes både indendørs og udendørs
- Særligt velegnet til limning af træ med højt fugtindhold
- Hæfter på materialer som træ, metal, PU-skum, tekstiler og beton
- Limen får en lys brun farve, når den er tørret
Vandfast lim fra Stabile® i lys brun
Denne en-komponent trælim fra Stabile er baseret på polyurethan. Den er særligt velegnet til limning af træ med høj fugtighed (op til 18%), men hæfter også på materialer som metal, PU-skum, gummi, polyester, tekstiler og beton.
Limen er nem at bruge og påføres direkte fra tuben over på træets overflade. Når du har påført limen, kan du eventuelt fordele den med spartel eller pensel. Limen skummer op efter påføring og fylder eventuelle huller mellem de limede overflader. Skal du lime hårde træsorter sammen, er det desuden vigtigt, at træet er nybearbejdet på den side, hvor du påfører limen.
Efter påføring af limen lægges emnet i pres. Det er med til at sikre, at overfladerne hæfter ordentligt til hinanden. Hærdningen af limen tager normalt 1-2 timer, men det anbefales at lade emnet ligge i pres i 3-4 timer. Pressetiden varierer dog alt efter limens lagtykkelse, rumtemperaturen, luftfugtigheden, trætypen samt træets sugeevne og fugtighed.
Når limen tørrer op, får den en lysebrun farve, og når den er færdighærdet, er den bestandig over for fedtstoffer, alkoholer, rengøringsmidler, maling og opløsningsmidler. Skal du fjerne hærdet lim, skal det derfor gøres mekanisk. Uhærdet lim kan fjernes med en klud med acetone.
Der er 250 ml i tuben. Det rækker ca. til 1,6 m2. Efter åbning er holdbarheden på limen ca. 12 måneder, hvis den opbevares i tætlukket emballage.
Produktdetaljer
- Farve: Lys brun
- Indhold: 250 ml
- Rækkeevne: 1,6 m2/250 ml
- Anvendelsestemperatur: Min. +10 °C
- Tørretid: 1-2 timer
- Pressetid: 3-4 timer
- Temperaturbestandighed: -15 °C til +100°C
| Type | Værdi |
|---|---|
| Indhold | 250 ml |
| Mærke | Stabile® |







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.